AMOKs nytårshalvmarathon

Det er den 28. december, store halvmarathon-dag, med AMOK.

Vi mødes ved Gistruphallen og flere løbere kommer til mellem kl. 10.15 og 10.30, hvor starten går. Omkring 10.30 går vi udenfor - de ihærdige varmer op, andre hopper bare lidt. Laver kyllinge-crawl for også at få armene i gang.

Det føles pivende koldt i det tynde løbetøj. Løbskoordinatoren byder velkommen til AMOKs
nytårshalvmarathon. Hun minder om, at der ikke er depoter på ruten. Der er kilometerskilte
3-4 steder, men resten er op til os selv. God tur!

Endelig endelig går starten. Jeg er ikke i topform, og holder mig derfor til fartholderens anvisninger. Hun er god. Vi løber fra Gistrup og afsted ud over det åbne land. Der er vinter-golde marker og åbne landskaber så langt øjet rækker.

Den store gruppe på ca. 60 løber spredes hurtigt. Vi er seks løbere i min gruppe. Vi sludrer lidt derudad. Vinden bider ret voldsomt. Næsen løber hurtigere end os, og kasketten får et ekstra tryk ned i panden.

Vi kommer igennem flere småbyer ude på landet. Romdrup, Lillevorde, Gudum, Vaarst. Kan man virkelig bo her(?), tænker jeg. Her, hvor hønsene i den første landsby, vi løber igennem, går frit ude på vejen. Hanen passer på sine høns og prøver ihærdigt at holde overblikket, mens han kigger efter løberne. Han kan vel se, vi ikke hører til her - "Intruders!!!", tror jeg han tænker.

I gruppen sludres der om ingenting og alting. "Hvor skal I så holde nytår" og "Jeg vænner mig aldrig til det væskebælte".

Der skeles til de sporadiske kilometerskilte. Ved 5 km. har jeg fået varmen, ved 10 km. kan jeg mærke den velkendte muren i hoften, ved 15 km. går det rigtig godt!

Da vi løber ned ad bakke annoncerer fartholderen, at vi nu har overstået den værste bakke.
"Måske sku vi ta en tår vand?". Replikken udløser en kædereaktion, og jeg er på en måde alligevel små-glad for væskebæltet. Maven slår en knude, fordi vandet er for koldt. Jeg gider ikke drikke mere på ruten.

Efter Vaarst er vi snart i mål. Pludselig åbenbarer skoven sig ved Lundby Krat, og vi kan næsten se "hjem". Op til hovedvejen og så i mål. Jeg har masser af energi endnu, og er ikke den eneste. Den sidste del af ruten er ned ad bakke. Lader benene løbe - de har deres eget liv, og vi pilker afsted i mål. Det føles så let, uproblematisk, helt fysisk og flyvende.

I mål stopper vi urene og koordinerer. Der er ingen afvigelser i tiden. Vi har holdt den som planlagt, måske er det derfor jeg er klar til at løbe endnu længere.

I gruppen takker vi hinanden for godt selskab, før vi går ind til de andre. I det lille lokale i Gistruphallen er der sodavand, forskellige øl, nødder, frugt og slik. Der er tæt pakket af løbere. Vi runder af, snakker med de andre. "Hvordan gik det så?" og "hvad blev tiden?". Lokalet emmer af sved - kun enkelte har nået et brusebad.

Jeg bliver lidt for hurtigt nødt til at smutte hjemad. Men det er ok. Jeg er allerede kold i det klamme tøj - husker lige væskebælte og kasket som ligger smidt på et bord. Jeg farveller og godt nytår til dem, jeg lige møder på vejen ud.

Er kold, klam og helt-vildt-i-velvære.

Sort hvid jul

Om ting jeg elsker at hade og elsker at elske:

Sort jul:

• Grønlangkål, stuvet hvidkål, fed flæsk og sylte
• Sødsuppe-tv (julekalendere, jule-romance-film, voksen-quizzer, DRs julehilsen til Grønland osv.)
• Lys-kæder og illuminerede nisser på huse, i træer, i vinduer, i hække
• Marcipan
• Helligheder
• Flæsk (slik) i orange, røde og grønne frugtfarver
• Billig gløgg
• P3 julesange
• Luciaoptog
• Juleringetoner til mobiltelefoner
• Juletoget i Aalborg Midtby

Hvid jul:

• Annas fødselsdags-julefrokost-fest 2. juledag
• Juleøl, sild og snaps
• Røde bluser
• Råsyltede tranebær til and og flæskesteg
• AMOK nytårshalvmaraton
• Familie med måde
• Stearinlys ude og inde
• Byen
• Berliner van Kuchen der har stået på loftet i 3 uger
• Overdrevet juleironi
• Ringenes Herre eller andre adventure-film i flere (sammenhængende) timer

Jeg kan ikke lige finde på flere - det kommer nok senere.

Film-klip fra et drengeliv

En gang i mellem bliver jeg ramt af en følelse, som ikke helt kan forklares. En blanding af stolthed, vemodighed, kærlighed
- og forgængelighed. Over tiden som går og går, alt for hurtigt, og som aldrig kommer tilbage.

Som i aften, hvor vi var til hyggeaften i min søns klasse (4.c) og blandt andet skulle se film med eleverne. Den ene var fra et bondegårds-besøg hos matematik-lærerinden (lærerinde er det rette ord for hende!). Klippet var 1 1/2 år gammelt og ungerne så mærkbart yngre ud end i dag. Det andet klip var fra da børnene gik i 3. og opførte et skuespil - først for de andre klasser, senere for forældrene.

Min dreng - med det samme strit-hår som i dag, det samme blik i øjnene. På filmen kunne jeg se på ham og læse alle de tanker, der gik igennem hans lille hoved; stolthed, spændt forventning, vildskab, eftertænksomhed og ømhed.

Jeg er ikke en rørstrømsk forældre. Jeg er ikke typen, der falder i åbenlys svime og begejstring over mine børns gøren og laden. Bliver også altid lidt irriteret på forældre med tunnel-syn, der begejstres over helt barne-naturlige ting.
Men en gang i mellem rammer det voldsomt. Som i aften over et par amatør-film fra da min søn gik i tredje...

Juleøllens Aalborg

Det er lørdag aften, december-aften. Min ældste bror har inviteret familien ud spise. Børnene er ikke med og min mand ligger omgang-syg derhjemme. Derfor er vi kun ’kernen’ – min mor, min søster, mine to brødre og den enes kæreste.

På Retaurant Dahl bliver der kredset for os. Vi hygger os i hinandens selskab en fire timers tid. Derefter smutter min mor hjem.

Vi vil videre ud i jule-øllens Aalborg. Vi fortætter ad Østerbro og falder ind på Cafe Nordkraft. Der er hyggeligt og pænt fyldt med gæster. Vi rammer en sofa og en Thomas Winding lænestol i kælderen. Gamle slidte møbler der ligner noget min farmor havde i stuen. De er meget dybe, og da vi først sidder der, er der ingen vej op.

Der er et andet slæng i kælderen. En efter en vælter de op ad kældertrappe til baren for at hente flere øl eller gå ud for at ryge. Det tager kun et øjeblik før vi falder i snak med dem. Den ene flimrer rundt med et avisudklip med et billede af en post, som han mener må være hans dobbeltgænger. ”Kan I ikke se det??” Han poserer for os, så han ligner posten. ”Tjoooo, jo, jo da!”.

Juleøllene ved vores eget bord får også ben at gå på. Min ældste bror står næsten konstant med et ben i baren og spærrer os andre vejen. Øllene langes videre ned i kælderen i en fart.

Vi morer os uendeligt. Sørens briller går bordet rundt og slører alles syn endnu mere.

Aftenen kulminerer, da vi ud på natten stavrer hjem ad Østerbro og gennem Øster Anlæg. Vi griner så meget og så højt, at det giver genlyd i de halv-tomme gader.

Hvad vi griner af, kan jeg ikke huske. Tror heller ikke de andre kan. Det betyder heller ikke så meget – men oplevelsen med juleøller, briller og avisudklip gør.

Og på bane 5....!

"Mor - jeg skal i finalen i 100 meter fly, kommer I ikke og kigger?"

Datteren er til svømmestævne i weekenden. I Aalborg, Haraldslund. Selvfølgelig kommer vi og ser finalen.

Vi er der ved 17 tiden. Allerede da vi nærmer os svømmehallen, kan vi se, at der er mere gang i den en normalt. Udenfor svømmehallen sidder der en lille håndfuld svømmere. En pige, lidt ældre end min datter, står udenfor i en våd AS (Aalborg Svømmklub) T-shirt, joggingbokser, clocs og dryppende hår. Hun fryser.

Vi går ind. Smider jakkerne og trækker i de blå smølf-agtige overtræksfutter. Inde i svømmehallen er det lige før finale-start. Luft-fugtigheden er 2000, og der er fyldt til bristepunktet. Svømmere, forældre, officials, svømmetasker, håndklæder og skrællede gulerødder i spande med vand til de sultne.

Vi finder Aalborgs ”place to be”. Når at hilse på et par trænere, holdleder og forældre, før lyset slukkes.

Så starter det. Der er indmarch til finalen i 100 m fly for de yngre piger. Årgang 95 og 96. Musik drøner ud ad højtalerne, kulørte lyskegler farer rundt i loftet, og bassinet er det eneste, der er fuldt oplyst.

Ind kommer tøserne så på række. Efter et stykke tid får jeg øje på min datter. Hendes badedragt stikker ud under ski-undertrøjen og badehætten sidder stramt på hendes hoved. Svømmebrillerne sidder i panden. Hun skal svømme på bane 5. En projektør fanger svømmerne en efter en, når deres navne råbes op over højtaleranlægget.

”Og på bane 5, Frederikke Elkjær fra Aalborg Svømmeklub”. Hun svinger med armene og ryster benene, mens hun træder op på start-skamlen. Hvor ser hun dog stor ud – min datter.

Startskuddet går – hun pisker gennem vandet i den mest imponerende butterfly. Bagefter er hun ikke tilfreds med resultatet. Hele hendes krops-sprog signalerer øv. Hun går forbi os på vej hen til trænerne. Vi råber og har thumbs up. Hun ser os - nikker bare hej og går videre hen til træneren. Hun snakker med tre trænere på én gang. Får sin tid og sammenligner med ”tidligere tider”. Den ene træner tager glad fat om hendes kinder og taler opmuntrende til hende.

Bagefter har hun tid til at sige hej til os. Hun er min store pige. Hun er på vej. Hun kan selv. Jeg er både stolt og rørt - en anelse sentimental - fanme faktisk.

Får et hurtigt klor-knus, inden vi kører hjem igen. Inden hun når at gøre modstand, stjæler jeg serie-kys på hendes runde pige-kinder. Hun er allerede videre – på vej til bassin-kanten for at heppe på veninden.

Bagerste række

Er tilbage på skolebænken en enkelt dag for at lære om PDF’fers herligheder – især på nettet.

Ankom tidligt nok til at kaste mig ned på bagerste række – helt præcist ½ time for tidligt. Det var uheld! Foran mig ankommer der, i løbet af den næste halve time, flere og flere rygge og ’tændte skærme’ i undervisningslokalet.

Lidt i ni ankommer kursusholderen. Efter 5 minutters undervisning tager jeg mig selv i at studere hende med lærer-elev blikket. Det passer sgu – det med, at det er de første 15 ord, de første 15 centimeter og de første 15 sekunder der danner indtrykket af personen. Jeg har hende på plads efter 15.

Undervisningen er i gang og fokus rettet mod det der foregår oppe foran. Koncentration frem til kaffen ved 10 tiden. Endnu et ryk og frokost kl. 12.

Over middag simrer der et begyndende anarki på de to bagerste rækker.
”Hold da op hvor blir’ der tastet omme bagved” lyder det ironisk fra kollegaen på næst-bagerste række.
”Det er alle de bogmærker med links, jeg oprettet” – kaster jeg tilbage.

”Er i med på den, ha ha” siger underviseren bag brillen. Hun har et kort lille ’ha ha’ efter næsten hver sætning. Jeg konstaterer lidt tilfreds, at jeg kan det meste af stoffet. Alligevel er der fif og a-ha oplevelser undervejs.

Så mens jeg venter på kaffe (igen), er jeg ret overskuds-agtig og fristet til at chikanere hende foran, som kæmper bravt.

Serviceoplysning: Bogmærker i pdf følger IKKE med, hvis man deler et pdf-dokument i to! ”Men måske kommer det i næste version, ha ha,” og så er der kaffe…

Flytte deværste

Liste over de værste ting man skal pakke for at flytte (prioriteret rækkefølge):

• Drengeværelset - med uendeligt mange skjulte skatte bag seng og reol
• Trines tøjskab...
• Under sengen (nå der var æsken med de gamle breve)
• Det store skab på kontoret med gamle projekter, telefoner, tasker og ledninger til gu ved hvad
• Skænken i stuen - glas, glas, glas, slatter, kulørte single-stearinlys, børne-kreationer, 15 pakker servietter med 3 i hver, gamle billeder og negativer(!)
• Køkkenet (hvem har lige brug for en katoffelskræller-maskine og en elektrisk kniv?)
• De øverste skabe på børneværelserne

Loftet, skuret og udenfor er ikke nævnt, bare fortrængt.

"Flytte deværste 2. del" skal handle om de værste ting man (ikke) kan løfte, når man skal flytte.

Den eneste ene - om tysk eller ej

Børn i 6. kl. får tilknyttet en uddannelsesvejleder, har jeg lige hørt på et forældremøde.

Vejlederen skal 'bevidstgøre børnene om egne muligheder og forudsætninger' . Og vejlederen skal sørge for, at børnene får 'en bred uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering'.

'Arbejdsmarkedsorienteringen' starter allerede i 6. klasse, hvor børnene skal begynde at overveje, om de skal have tysk som 2. fremmedsprog fra 7. klasse. Hvis børnene ikke vælger tysk har de ikke carte blanche til gymnasiet.

Den forkromede pointe med uddannelsesvejlederne er, at børnene senere hen skal vælge en uddannelse - een uddannelse - den rigtige uddannelse og kun den! Og at den eneste ene (uddannelse altså) skal gennemføres hurtigst muligt og på den nominerede tid. Man ønsker for alt i verden at undgå, at børnene afbryder uddannelsen og hopper fra.

Hvordan mon det er at være min 6. klasse-datter?

Hvordan mon det er at være datter af en mor som siger, at hun skal gøre præcis det, hun har lyst til.

Hvad mon uddannelsesvejlederen vil råde hende til, når hun fortæller, at hun bare skal være professionel svømmer (med speciale i butterfly), når hun bliver stor?

Jeg håber, at alle børnene i 6.D modnes og afklares samtidigt - og på den nominerede tid.

Snart skal de tage stilling til det første i rækken af livets store spørgsmål - tysk eller ej?

[vi lader det stå lidt endnu]

AMOK Aalborg

Det kunne være sjovt at lave en uformel beskrivelse af løbeklubben AMOK Aalborg.

Den kunne f.eks.starte med en tø-hø’er over klubtonen:

Tø-hø…
F.eks. var der til tirsdagstræningen for nylig en lille undren over, at klubbens ultra-løber ikke blev set på hele 13 km. ruten. ”Hvor er hun? Og ”Er hun allerede i bad?”. Kommentarerne blev tørt kommenteret af hendes mand, der sagde ”Nårh – hun har nok lidt i benene – hun løb 70 km i søndags…”

Eller da en medløber ude på ruten skulle fortælle mig om en bekendt, som havde tabt sig pænt meget: ”Hun har nok tabt sig, tja 15 kilometer”.

Men hvad ellers?
Det er klubben, hvor alle afstande og længder gøres op i kilometer (selv til pakkespillet ved den årlige klubfest i november)

Det er klubben, hvor vi ikke nødvendigvis kender hinanden på navn, men hvor alle genkendes på løbestil.

Det er klubben, hvor vi hilser på alle vi møder på ruterne – også modløberne.

Det er klubben, der løber modsat-løb – bare for variationens skyld (i daglig tale kaldet KOMA)

Det er også klubben, hvor nytårs-dogme-halvmaraton på årets næstsidste dag er fast tradition.

Og så er det nok den eneste løbeklub i Aalborg, der varmer op med kyllinge-crawl, tre højeknæløft og to møllesving.

Klubben er åben for nye medlemmer!

44 i farten

1. Kan godt li at sige ’man er vel altid i form til en halvmaraton’
2. …. eller ’det kan ikke betale sig at klæde om for en 5 km’
3. Fascineres af ord som Svedekas [med langt s, på rigsdansk ’svedekasse’]
4. ’Livet stinker og har alle dage stunket’ er ikke mit motto, men et godt citat
5. Syns øgenavne er sjovere end rigtige navne
6. Kan altid tude til Coldplays ’Fix You’
7. Ka godt li natur, men ingen krible-krable
8. Har absolut ingen geografisk sans
9. Dur ikke til tal men til bogstaver
10. G-Star er mit foretrukne tøjmærke, til mænd
11. Er hys med stavefejl
12. Er vokset op med 'A whiter shade of pale' på grammofonen
13. Får myrekryb over formuleringer som ’Hoslagt fremsendes’
14. Har for længst opgivet at parallelparkere
15. Ville engang være pædagog, stakkels børn
16. Elsker dansk
17. Er ufrivillig telefonstemme på jobbets telefonsvarere
18. Skal aldrig mere være korthåret
19. Drikker kaffe - the når jeg er meget syg
20. Ku godt tænke mig en lang snak med min far
21. Løber med AMOK - men også ’sort’
22. Er til sprællemænd og kvinder med noget på hjertet
23. Elsker hvide små digitale ting (som min iPod, Eee pc og Sony Ericsson)
24. Har gået til springgymnastik, håndbold, svømning, aerobic, boksetræning og i mødregruppe
25. ... forresten også blokfløjte, guitar og klaver
26. Er god til at bule min mands firmabil - i begge sider
27. Bør ikke diskutere politik med min mand, min svoger og min svigerfar
28. Er bange for fremmede toiletter - så hellere en hæk
29. Har det anstrengt med traditioner, som ikke er mine egne
30. Bliver lidt skidt, når jeg går ind i banker
31. Kan drikke mere end mange mænd
32. Kører ALDRIG med trailer, mere
33. Kan ikke rigtig styre lyden af danskvand med brus, når den er drukket
34. 4 er mit yndlingstal - nu mangler jeg bare 10 for at nå de 44
35. Er rød helt ind til benet
36. Synes det er sjovere at mikro-blogge på Facebook end på twitter.com
37. Er en haj til at stave, det kniber bare med et enkelt ord
38. Har ingen fastnettelefon men føler stadig, at nummeret er mit
39. Skriver dagbog - løbsdagbog
40. Kan godt lide orden, men har rod i skabene
41. Elsker årstiderne, altså dem der skifter
42. har en stærk datter, der kan give mig svingtur
43. Kan ét trylletrick...

Den spæde start

Nu skal det være - sagde den ene til den anden. Og nu er det så.

Jeg har lavet en blog. Hvad den kommer til at indeholde, er jeg langt fra sikker på, og så dog...

Den blir' til tanker frit fra leveren - om indtryk, ideer, indfald og oplevelser.

Ordet er mit, dit og frit, så feel free to comment.

Trine