Den eneste ene - om tysk eller ej

Børn i 6. kl. får tilknyttet en uddannelsesvejleder, har jeg lige hørt på et forældremøde.

Vejlederen skal 'bevidstgøre børnene om egne muligheder og forudsætninger' . Og vejlederen skal sørge for, at børnene får 'en bred uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering'.

'Arbejdsmarkedsorienteringen' starter allerede i 6. klasse, hvor børnene skal begynde at overveje, om de skal have tysk som 2. fremmedsprog fra 7. klasse. Hvis børnene ikke vælger tysk har de ikke carte blanche til gymnasiet.

Den forkromede pointe med uddannelsesvejlederne er, at børnene senere hen skal vælge en uddannelse - een uddannelse - den rigtige uddannelse og kun den! Og at den eneste ene (uddannelse altså) skal gennemføres hurtigst muligt og på den nominerede tid. Man ønsker for alt i verden at undgå, at børnene afbryder uddannelsen og hopper fra.

Hvordan mon det er at være min 6. klasse-datter?

Hvordan mon det er at være datter af en mor som siger, at hun skal gøre præcis det, hun har lyst til.

Hvad mon uddannelsesvejlederen vil råde hende til, når hun fortæller, at hun bare skal være professionel svømmer (med speciale i butterfly), når hun bliver stor?

Jeg håber, at alle børnene i 6.D modnes og afklares samtidigt - og på den nominerede tid.

Snart skal de tage stilling til det første i rækken af livets store spørgsmål - tysk eller ej?

[vi lader det stå lidt endnu]

AMOK Aalborg

Det kunne være sjovt at lave en uformel beskrivelse af løbeklubben AMOK Aalborg.

Den kunne f.eks.starte med en tø-hø’er over klubtonen:

Tø-hø…
F.eks. var der til tirsdagstræningen for nylig en lille undren over, at klubbens ultra-løber ikke blev set på hele 13 km. ruten. ”Hvor er hun? Og ”Er hun allerede i bad?”. Kommentarerne blev tørt kommenteret af hendes mand, der sagde ”Nårh – hun har nok lidt i benene – hun løb 70 km i søndags…”

Eller da en medløber ude på ruten skulle fortælle mig om en bekendt, som havde tabt sig pænt meget: ”Hun har nok tabt sig, tja 15 kilometer”.

Men hvad ellers?
Det er klubben, hvor alle afstande og længder gøres op i kilometer (selv til pakkespillet ved den årlige klubfest i november)

Det er klubben, hvor vi ikke nødvendigvis kender hinanden på navn, men hvor alle genkendes på løbestil.

Det er klubben, hvor vi hilser på alle vi møder på ruterne – også modløberne.

Det er klubben, der løber modsat-løb – bare for variationens skyld (i daglig tale kaldet KOMA)

Det er også klubben, hvor nytårs-dogme-halvmaraton på årets næstsidste dag er fast tradition.

Og så er det nok den eneste løbeklub i Aalborg, der varmer op med kyllinge-crawl, tre højeknæløft og to møllesving.

Klubben er åben for nye medlemmer!