Børn i 6. kl. får tilknyttet en uddannelsesvejleder, har jeg lige hørt på et forældremøde.
Vejlederen skal 'bevidstgøre børnene om egne muligheder og forudsætninger' . Og vejlederen skal sørge for, at børnene får 'en bred uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering'.
'Arbejdsmarkedsorienteringen' starter allerede i 6. klasse, hvor børnene skal begynde at overveje, om de skal have tysk som 2. fremmedsprog fra 7. klasse. Hvis børnene ikke vælger tysk har de ikke carte blanche til gymnasiet.
Den forkromede pointe med uddannelsesvejlederne er, at børnene senere hen skal vælge en uddannelse - een uddannelse - den rigtige uddannelse og kun den! Og at den eneste ene (uddannelse altså) skal gennemføres hurtigst muligt og på den nominerede tid. Man ønsker for alt i verden at undgå, at børnene afbryder uddannelsen og hopper fra.
Hvordan mon det er at være min 6. klasse-datter?
Hvordan mon det er at være datter af en mor som siger, at hun skal gøre præcis det, hun har lyst til.
Hvad mon uddannelsesvejlederen vil råde hende til, når hun fortæller, at hun bare skal være professionel svømmer (med speciale i butterfly), når hun bliver stor?
Jeg håber, at alle børnene i 6.D modnes og afklares samtidigt - og på den nominerede tid.
Snart skal de tage stilling til det første i rækken af livets store spørgsmål - tysk eller ej?
[vi lader det stå lidt endnu]
Prinsgemal Blues
9 år siden
3 kommentarer:
1) Uanset om man siger til sine børn; "gør hvad du har lyst til" eller man siger "gør det og dette", gør de ikke noget af det man siger. Eller vælger selv om de vil gøre hvad man siger - og så er det jo ligegyldigt hvad man sagde.
2) Selvom de bruger 10 år af deres liv på sport eller universistet eller en forkert kæreste, så er det deres liv.
3) Det er skræmmende lidt vi kan gøre fra eller til. Vi kan måske kun opføre os høfligt.
4) Hvad vil du gerne høre din datter sige til din 70 års fødselsdag?
for helvede, hvorfor kan man ikke rette slåfejl...
universitetet
Du har en pointe. Det bedste vi kan gøre er at "præge" børnene mens de er små. Og gøre det så godt, at de selv kan træffe fornuftige valg senere i livet.
"Senere i livet" starter i 12 års alderen - i hvert fald for piger. Det er både meget meget bekræftende men også lidt skræmmende, når jeg kan se vores 12-årige datter mere og mere har sit eget liv, som hun råder og regerer i.
Til min 70 års fødselsdag håber jeg hun siger:
1) at hun altid har følt sig elsket, som den hun er, og
2) har fået opbakning i de valg, hun (selv) har truffet.
Men det vil hun aldrig sige!
Hun vil opføre en vanvittig sang eller indslag for mig eller spørge, om jeg skal ha en svingtur. Bagefter vil hun give mig et knus og et kys. Men det ville betyde det samme som de store ord.
Send en kommentar