torsdag den 8. januar 2009

Året er nyt

Og det er tid til at sætte mål for 2009. Mange har gjort det allerede. Alene Facebooks statuslinjer efterlader ingen tivl om alle de gode intentioner!

Jeg har en vis respekt for folk, som planlægger determinerede mål 3-6-12 måneder ud i fremtiden. Det sætter struktur på tilværelsen og giver (tror jeg) en retning.

Det er slående, hvor mange mål der netop formulerer sig i nytåret. Men hvorfor er det lige nytåret, der er 'the first day in the rest of our lives'?

Helt ærligt - jeg overvejede også - men målene var ikke nye åbenbaringer i anledning af nytåret. De blev bare opsummeret for mig selv på et til-lejligheden-passende tidspunkt. Nytårsaftensdag.

Og så tricker det mig alligevel, at jeg måske også har et mål for 09. Hvis jeg skal løbe et marathon i 09 KRÆVER det, at jeg planlægger minutiøse træningsdage i uger, ja i måneder! På bedste ingeniør-vis vil jeg skulle planlægge, udføre og registrere træningen for at nå i mål. Det vil ikke være nok at sige "Det gør jeg da bare" eller "Man er vel altid i form til en marathon"...

Hvis jeg beslutter mig for det, er det kun fordi jeg ikke kan lade være eller simpelthen bare VIL i mål.
Det ville intet have med dyder som langtigsplanlægning, løbskalendere og registreringer at gøre. Intet.

lørdag den 3. januar 2009

Nytår og fire måneder på bloggen

Jeg overvejer lidt om bloggen her skal overleve.

Bloggen er fire måneder og 11 blogindlæg gammel.
Den er en slags elektronisk notesblok - åben for kommentarer.
Der er ikke nogen umiddelbar rød tråd i blog-indlæggene.
Egentlig er den vel lidt rodet...

På den anden side - 'Trines' er jo bare et eksperiment.
Eksperimenter skal man ikke ta' livet af, hvis man syns de har en funktion eller er sjove.
Så den får lidt endnu... på den eksperimenterende og let rodede facon.