mandag den 16. februar 2009

Skal bare ha med-uden

En køkkenverden åbner sig. Den er fuldstændig overvældende. Skal egentlig bare ha det hvidt og enkelt. Men det er ikke bare.

Man kan ikke 'bare' pege på gaskomfuret som det eneste musthave og så i øvrigt be' om at få resten hvidt og enkelt.

Køkkenvasken er måske det bedste eksempel:

Skal det være en stålvask? Eller en vask i et mere moderne design (som i øvrigt ikke får ridser og hvor fedtet fra stegepanden kan ligge i bunden i flere dage, før man skyller det væk)?

Skal vasken være rund eller firkantet?

Skal I ha en cooker? Den udgyder ikke kun pis-lunkent vand, nej, men rigtig KOGENDE vand - 110 grader tror jeg.

Og skulle det være med-uden sæbedispenser og en lukkeanordning til afløbet? Hvis man vælger det fra nu kan det stærkt anbefales at forberede køkkenvasken til det, så herlighederne kan installeres på sigt.

Er I til skarpede eller afrundede hjørner?

Så vidt køkkenvasken. Har forresten også været i Flisemagasinet og omkring håndværkerne...

Ingen kommentarer: