En øl der smager

”Den smager af jordbær plukket ved midnatstid af nøgne munke!”

Godt bud. Det kommer fra en af ex-formændene, da vi bliver bedt om at gætte på smagen af øl nummer 10. Den sidste på aftenens liste. En ”Rochefort 10”, 11,3% til 111 kr. literen. En trappist-øl, sort som kul og sikkert brygget af munke i afholdenhed fra alt andet end lige præcis øllet.

Trappist-øllen smager efter sigende af tre ting, og der er mange bud. Den smager af: mere, af frugt, af rosin, karamel, kandis, cannabis eller vandmelon kogt i olie. Jeg syns mest den smager af V6 (men det må være camouflage for en anden løbe-ukorrekt fest-vane).

Kommentaren om jordbær plukket ved midnatstid kom sent. Meget senere end da vi fredag eftermiddag kl. 17 stod seks frysende løbere i en gul-brun idrætshal på Østre Alle – klar til socialløb før aftenens ølsmagning.

Jeg havde et split-sekund overvejet at droppe løbet og bare møde op til ølsmagning. Men jeg glemmer forbeholdene og triller på cyklen de tre minutter ned til hallen. Ser snart at vi kun er seks løbere til socialløbet. Resten ligger med influenza, der er virkelig mandefald. Pyt. Morten, der er den fødte træner og hyggespreder, får hurtigt stemningen op.

”Nu løber i efter mig, som opvarmning svinger vi med højre-armen, for den får vi brug for senere”, siger han. Så vi svinger – hen ad Østre Alle, hvor fredagstrafikken må have undret sig over flokken af løbende halv-originaler med svingende højrearme.

Det viser sig, at vi skal løbe en rute på 500 meter. Rundt og rundt. For hver omgang mødes vi ved hallen, hvor vi slår katten af tønden. Et slag pr omgang. Tønden falder hurtigt, så vi tar’ en ekstra omgang i fredags-disede Vejgaard.

Kl. blir’ 19 og vi skal endelig smage på øllet – og ha’ mad.

Øl-entusiasten er blandt de influenza-ramte, men Gerd og Ole har fingrene i hendes manus og improviserer os igennem aftenen – nogen gange med direkte oplæsning, andre gange krydret med egne, lange beretninger om de i alt 10 øller på listen. Aftenen igennem smager vi på lyse hvedeøl og kulsorte portere.

Der er også et underholdene indlæg om, hvorfor ultraløbere drikker øl – altså alkoholfri øl. For at understrege effekten hiver oplægsholderen en Brugsen-pose med let-øl frem og deler rundhåndet ud. ”Lad os smage og forstå hvad der motiverer ultraløberen, når der lokkes med en let-øl.” Jeg tror ikke rigtig vi fangede den med motivationen.

Aftenen skrider fremad. Det bliver lidt sent. Vi overvejer at gå på Cafe Nordkraft og smage på ’Julesvinet’. En lokal bjesk (vist nok). Brygget privat i Kjeldgårdsgade, Vejgaard og serveret for en slik på Nordkraft.

Men jeg gir fortabt, da hallens alarm umotiveret går i gang. Jeg bryder op og triller hjem. Det har været hyggeligt.

Jeg ved nu, at en undergæret øl gærer langsomt og ved lave temperaturer, mens en overgæret øl gir den gas, er hurtig og gærer ved høj temperatur.

Jeg opgav altså Julesvinet, men hører at ’Påskelammet’ også er på hjemmebryg-fabrikken. Så der blir’ vel en second chance for at smage på en hjemmebrygget, lokal best-seller.