Jeg gik igennem Jomfru Ane Gade i morges kl. halv fire. Hele aftenen havde vi belejligt undgået Jomfru Ane Gade, men da vi skulle hente vores cykler i gågaden, skød vi vej igennem.
Borgergade er Jomfru Ane Gades forlængede arm. Da vi drejer om hjørnet til Jomfru Ane Gade, lukker Gaden sig op som et kalejdoskop af lys, dunkende musikbølger, værtshuse og drop-in kebab-steder.
Der er stuvende fyldt med mennesker. Stemningen er hektisk og på kogepunktet. Der er kø ved værtshusene. Foran et af dem ligger der en pige på brostenene. Hun har kun en top på – bar mave, bare skuldre og bar ryg, som alle de andre tøser i Gaden. Veninden aer hende på kinden og taler til hende. Hun ser ekstremt fuld ud. Er hun mon faldet og har slået hovedet?
Vi maser os videre gennem bølger af mennesker. De er meget yngre end os, og vi er total fejlcastet i Gadens sceneri. Gadens gæster cruiser imellem værtshusene med fadøl i hænderne. Det er et inferno af iscenesættelser og følelser. Der ryges, skændes, kysses, grædes, spildes. Et sted er der en der brækker sig i en smøge, og i Pisgyden pisser mændene op ad husmurene, som de altid har gjort.
Lettet slipper vi igennem. Kors! Jeg når lige at tænke både frem og tilbage. Tilbage i tiden på mig selv og frem i tiden på min 12-årige datter.
Fri af Gadens klamme favn springer jeg på cyklen og nyder den korte tur hjem. Et sted er der en solsort, som insisterende pipper sine 1. marts lyde ud i natten. Det er den første dag i marts og uret på Marcuskirken viser 3.45.
Prinsgemal Blues
9 år siden
2 kommentarer:
Ak, ja gode gamle Jomfru Ane Gade. En skærsild - det har du ret i. Som du kan se på et ældre blogindlæg har jeg været ret glad for Tempo på Vesterbro, som er et helt igennem klassisk værtshus.
Det er meget meget mærkeligt at tænke på, at jeg engang levede og åndede i Gaden. Hele omgangskredsen var på stamcafeen, altid, og der bare var for HOT - dengang altså.
Gadens hektiske 'uden på tøjet' agtige stemning i dag er præcis den samme som dengang. Nu er det bare afskyeligt.
Hvad er der sket, måske er jeg virkelig blevet voksen...
Send en kommentar