I går spurgte min datter mig om, hvilke H.C. Andersen eventyr mine forældre læste op for mig, da jeg var barn. Det var en del af hendes lektier den dag. H.C. Andersen, narh altså, det er ikke lige ham eventyr-fætteren, der står klarest i erindringen fra barndommen. Det tog mig lidt tid at forklare hende, at min far ikke læste H.C. Andersen op for mig og min ældste bror. Den bog jeg bedst husker hed 'Fem fingre kan blive til 1 knytnævt'. Et ultra venstreorienteret stykke børnelitteratur udgivet på mine forældres forlag GMT.
Faktisk stod bogen 2 meter væk i reolen. Jeg stak den til min datter og hun læste den med stor undren. Meget underlig bog...
Men vi hørte også 'Sådan får man et lille barn' - den gjorde nu også indtryk dengang i 70'erne. Måske ville den også ha fænget hos min 12 årige datter.
4 kommentarer:
Ak, ja. 1970'ern var jo, hvad Anker Gmezøe en gang i en lidt anden kontekst kaldte "hårde tider". Kunne være sjovt at høre lidt mere om dine forældres forlag.
Mine forældre tilhørte den mere moderate del af venstrefløjen, så der blev heldigvis (også) læst H.C. Andersen. En bog, jeg fik læst højt som barn, hed noget med Den sidste mand på jorden. En ret makaber historie, der handlede om en gruppe mennesker (unge og voksne - måske elever og lærer), der simpelt hen var de sidste op jorden, og som døde en efter en (årsagen husker jeg ikke). Men det endte med at der kun var en mand tilbage på jorden, så vidt jeg husker fortælleren, der så sad og fik sig et glas whisky.
Og lige til sidst: Kørte I også i 2cv og havde de der ubehagelige kokostæpper på gulvene?
Ideologien bag forældrenes forlag var at udgive faglitteratur til billige penge. Så de skrev, oversatte og udgav litteratur på livet løs. Dengang boede vi i en nedlagt skole ude på landet. En kæmpe hytte, hvor hele 1.salen var indrettet som kontor og boglager.
Ekspeditionen foregik fra hjemmet. Allerede som lille pige sagde jeg "Forlaget GMT" når jeg tog telefonen.
Men jeg husker bedst, hvordan mine søskende og jeg pakkede udsalgs-brochure og andet propaganda til udsendelse. Og før jeg kunne skrive rigtigt, lavede jeg skråskrifts-kruseduller på GMT-blokken ved siden af telefonen, og lod som om jeg noterede bogbestillinger.
Men vi kørte ikke 2CV. Vi kørte Citroën.
Det er altså en vild forside den bog har. Godt blogindlæg iøvrigt. Flere, please.
Flere... hmm ja, hvad skal jeg finde på?
Stikord, please.
Send en kommentar