Jeg er virkelig kommet på kant med en væg. En rigtig fysisk en altså. Den kræver min tilstedeværelse næsten dagligt.
Først sku den slibes fri for gammelt tapet. 5 lag ialt - ornamenteret, stribet og blomstret.
"Væggen skal bare være ren for tapet".
... ja ja JA- og bagefter skal den spartles, slibes, spartles og slibes.
OG SÅ skal den have noget blåt grunder-vand så det nye filt kan binde, før den endelig kan males.
Efter en lang dag på job kan den væg godt ta pippet fra mig. Som i dag. Jeg blev så indestængt rasende på den. Mens jeg sleb den og dens fine støv dryssede ned overalt på mig, fyrede jeg de vildeste bandeord af. Drak også en øl og som en slags straf til væggen, undlod jeg at fylde spartel på den helt nede ved gulvet.
Min tålmodighed med væggen er brugt op, men den er ikke færdig med mig. Lige nu står den helt sikkert og strutter, mens sandspartlen tørre og hærder til endnu en gang sandpapir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar