Nogen må vide, at jeg engang var ansat i en IT-funktion. Selvom karrieren var både midlertidig og meget kort, hænger det ved. Det betyder, at jeg engang i mellem får spørgsmål fra folk, som ikke rigtig ved, hvad de skal stille op.
Jeg kan ikke dy mig for at gengive mailen nedenfor. Gengivelsen er udelukkende kærligt ment og da diskression er en dyd, lader jeg (selvfølgelig) afsender forblive anonym.
Nyd den:
"Hej Trine!
På et eller andet tidspunkt når du får tid, kunne du så ikke hjælpe mig med at afklare følgende.
I forbindelse med jeg modtog en mail, tilføjede Windows følgende: "Keep your frinds up to date WITH WHAT YOU DO ONLINE".
Medens vi er igang, hvad er så forskellen på ONLINE/OFFLINE? Det er mit indtryk, at det spiller en rolle, både når jeg modtager eller sender en mail. Sidst har jeg modtaget en mail i dag - dateret g.d.
Endelig kunne jeg godt finde på at spørge, hvorfor Windows beder mig holde mine venner underrettet om, hvorfor jeg benytter online.
Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der er noget der er helt galt.
Gider du ved lejlighed?"
Prinsgemal Blues
9 år siden
2 kommentarer:
Hæ, hæ. Sjov mail. Men hvornår kommer nytårstalen, Trine?
Jeg tænker på at søge orlov, så jeg kan få skrevet en nytårstale OG lave en akademisk afhandling om Facebook statuslinjer. Hmm, mon jeg kan få et legat et sted, som kan financiere det...
Send en kommentar