Jeg har en vis respekt for folk, som planlægger determinerede mål 3-6-12 måneder ud i fremtiden. Det sætter struktur på tilværelsen og giver (tror jeg) en retning.
Det er slående, hvor mange mål der netop formulerer sig i nytåret. Men hvorfor er det lige nytåret, der er 'the first day in the rest of our lives'?
Helt ærligt - jeg overvejede også - men målene var ikke nye åbenbaringer i anledning af nytåret. De blev bare opsummeret for mig selv på et til-lejligheden-passende tidspunkt. Nytårsaftensdag.
Og så tricker det mig alligevel, at jeg måske også har et mål for 09. Hvis jeg skal løbe et marathon i 09 KRÆVER det, at jeg planlægger minutiøse træningsdage i uger, ja i måneder! På bedste ingeniør-vis vil jeg skulle planlægge, udføre og registrere træningen for at nå i mål. Det vil ikke være nok at sige "Det gør jeg da bare" eller "Man er vel altid i form til en marathon"...
Hvis jeg beslutter mig for det, er det kun fordi jeg ikke kan lade være eller simpelthen bare VIL i mål.
Det ville intet have med dyder som langtigsplanlægning, løbskalendere og registreringer at gøre. Intet.